Vinterfiskeri på Bornholm 2026 – hvor svært kan det være?

Vinterfiskeri på Bornholm 2026
Vinterfiskeri på Bornholm 2026… Vinteren, specielt den sidste del af januar og i februar viste klart, at Bornholm kan opleve det samme som alle andre steder i landet. I en længere periode med hård og konstant østenvind, kombineret med kulde og lav vandstand, bliver kystfiskeriet efter havørreder tæt på umuligt. På trods af at man flere steder kan stå ved ferskvandsudløb uden fredning og indelukkede havne med blød bund m.m. som typisk byder på godt fiskeri under kolde forhold, var der tæt på intet at fange. Normalt er kysten rundt om Bornholm det sikre i den kolde tid, men også her er grænser…
Spændende viden for mig at se… Dette er dog et særtilfælde i og med at det er 16 år siden det sidst er set og sket…
Der er fisk men…
Når der er i perioder er lavt vand og koldt i alle døgnets 24 timer, bliver vandet hurtigt for koldt. Havde vinden ikke kommet fra øst, kunne man have fanget havørreder flere steder langs østkysten. Mest på grund af det dybe vand, hvor havørrederne normalt vil trække til og ned i.
Østkysten og nordkysten er den del af Bornholm, hvor det dybe vand kommer tættest på land flere steder.
Der er et par fiskepladser på vestkysten, hvor der er dybt vand tæt under land, men de er ikke nær så gode. Mange kystfiskere trækker også ind i Hammerhavn og forsøger sig der. Når der er gang i den ude på kysten, trækker havørrederne tit ind i netop den havn. Hammerhavn fisker dog ikke så nær så godt, når der mangler 80 cm. til en meter vand, som den gør under f. eks. normal vandstand.
Når man endelig finder fisk i kulden under så ekstreme omstændigheder, hugger de sjældent. De mest ivrige havørreder følger bare agnen. I nogle tilfælde slår de til den uden at åbne munden.
Det lyder måske en anelse tosset, men her har man i realiteten den bedste chance med en prop og en regnorm. Husk det er brakvand man fisker i rundt om Bornholm. En orm der hænger der, stille og vrikker, er under så ekstreme tilfælde ofte vejen frem.
Fluefiskeren kan med lidt snilde også være med. Som spinnefisker skal man enten fiske med bombarda og flue eller de mindste små blink og kystwoblere man kan finde. Ormen er dog nummer 1.
Vinterfiskeri på Bornholm 2026 – hvornår bliver det godt igen?
Det tager et splitsekund før at alt er tilbage til normalen. Når vinderetningen går i nord eller i vest og vandet kommer igen, så er havørrederne tilbage. Temperaturen behøver end ikke at stige. Jo mere vand der er jo længere tid tager det at køle ned. Havørrederne er sultne og i det lave vand er det nemmest at jage. Når vandet atter kommer ind over de lavvandede pladser, kommer fødeemnerne med og derfor også havørrederne. Logisk set og erfaringsmæssigt.
Her har kun været- og er kun tale om en kort periode. Intet er permanent i dette regi.
Knæk og bræk
Jari
Læs mere om: Vinterfiskeri…
