Stenbrudssøen i Nexø

Stenbrudssøen i Nexø på Bornholm.

Stenbrudssøen i Nexø er et besøg værd året rundt. Det er ikke alene havørreder man kan fange på Bornholm. Flere søer byder på spændende fiskeri efter flere spændende fiskearter og Stenbrudssøen, som også er en put and take sø, er ingen undtagelse.

I denne lækre og ganske fascinerende fiskesø, hvor stenbrud, skov, hav og blomster danner ramme om fiskeriet, kan man også fange regnbueørreder, sandart over 4 kg., karper over 8 kg., sudere, aborrer, skaller og ål.

Søen er let fremkommelig de fleste steder og man har opstillet bord/bænkesæt flere steder, hvor madpakken kan nydes.

Fiskeriet i Stenbrudssøen efter ørreder

Er man en familie på fisketur, er det bedste råd klart, at man skal fiske med orm. Tag gerne en masse med. Pointen i fiskeriet er at fange fisk. Børn er ofte ligeglade med hvad de fanger, bare de fanger noget og der sker lidt jævnligt. Det gør der med orm. Skaller, aborrer, ørreder, sudere og ål, til tider karper, hugger alle på orm.

En prop og en orm, giver langt mere sjov end alt andet i denne sø.

Man kan også bruge spinnere, blink, flue og bombarda-flåd med mikro-blink, gummidyr eller flue i denne sø. Majs er også en mulighed. Med dem kan man fange ørred, suder, skalle og karpe.

Besøg denne dejlige fiskesø og få en oplevelse for hele familien.

Fiskekort og info

Man kan købe fiskekort og fiskegrej hos Checkpoint Marine i Nexø. Butikken er kun 2-3 minutters kørsel fra søen.

Check Point Marine – Sdr. Hammer 6 – 3730 Nexø.

Parkeringsplads ved søen kan findes i dette link: Klik her…

Adresse til søen: 

Stenbrudssøen – Stenbrudsvej – 3730 Nexø.

Disse fisk er fra Stenbrudssøen i Nexø.