Ferskesø i Nexø

Søer på Bornholm - Ferskesø i Nexø.

Ferskesø i Nexø er en lille og let tilgængelig sø. Man fisker på sin vis i byens park, hvor både ænder fodres og hunde luftes. Søen er ikke stor men byder trods det, på nogle ret store fisk.

Søen er lavvandet og er 80 cm. i dybden det dybeste sted – ved alm. vandstand.

Ferskesø er blødbundet, så både på grund af størrelsen og den usikre bund, kan det ikke anbefales at man træder ud i søen. Fiskene deri bliver desuden let skræmte af for meget larm og røre i vandet.

Kun statstegnet er obligatorisk for at få lov til at fiske i søen. Det er anbefalelsesværdigt man tager hensyn til både fugle, fisk og andre mennesker i området. Det er ikke tilladt at tage havørreder med hjem fra søen, uanset årstid og farve på fisken.

Tag altid eventuelt affald med hjem eller brug en af områdets affaldsspande.

Af/Jari P.

Fiskearter – Ferskesø i Nexø

I Ferskesø kan der fanges ål, gedde, suder, aborre, skalle og havørred.

Både sommerfiskeriet og vinterfiskeriet i søen, har fordele og ulemper. Der er ikke så ofte havørreder i søen om sommeren. Om vinteren kan både, aborre, skalle, ål og suder være svære at fange.

Fangstmetoder

Gedderne kan bl.a. fanges med prop og skalle, jerkbait, spinner, swimbait, wobler, blink etc… Da søen, som tidligere nævnt, ikke er dyb, skal man gerne bruge agn, som går højt i vandet – eller fiske med de agn man har valgt, uanset hvad de er skabt til, nær overfladen.

Skallerne kan fanges med et flåd/prop, en krog og majs, dej, brød eller orm.

Suderen er mest aktiv i sommersæsonen. Den skal gerne fanges om aftenen og godt ind i aftenskumringen. Majs er agn nummer 1 til denne fisk. Både fordi det er nemt at skaffe majs på dåse, men også fordi suderne er vilde med dem. Orm ligeså.

Ålene i Ferskesø fanges om sommeren. En lille skalle eller løje, fisket helt nede ved bunden med en prop er at foretrække. Det er ikke let at fiske med et forfang placeret på bunden. Det igen da denne er blød og både lod samt agn kan synke ned den. Med agnfisk, fanger man til tider ret store ål, som kan være for fede til at spise. I tilfældet af man skulle fange en stor ål, er røgning ofte den eneste måde hvorpå, man kan få noget spiseligt ud af den store ål.

Den almindelige regnorm slår fejl når ålene i søen skal fanges. Også her er en prop at foretrække.

Aborren kan fanges med prop og orm, små løjer eller skaller, spinner, wobler, blink m.m. I Ferskesø kan der om sommeren fanges rigtig store aborrer godt over kiloet.

Havørrederne kan fanges med blink, woblere, spinnere, samt fluer. Da alle havørreder i søen skal genudsættes, anbefales der ikke at fiske med orm. Orm og krog sluges ofte og i nogle tilfælde står ørrederne derefter ikke til at redde.

En anden god sø med havørreder på Bornholm er Smaragdsøen. Læs mere om den: Klik her…

Parkering ved Ferskesø i Nexø

Her parkeres der – link: Parkering

Vær opmærksom på blødt parkerings-underlag i perioder med meget regn.

Info

Fiskekort: Statstegnet – læs mere her…

– Statens fisketegn er obligatorisk for alle over 18 og alle under 65 år.

Knæk og bræk i Ferskesø – Nexø