Sandvig Havn

Et par havørreder fanget ved Sandvig Havn.

Sandvig Havn byder i og for sig ikke på gode chancer for at fange havørreder… Men det gør strækningerne på begge sider af havnen og ydersiden – ude foran de store sten for enden af havnen. Både mod øst og vest.

Under stort set alle årstider, undtagen om vinteren, står planterne i området ganske højt, især langs østsiden og ude foran Sandvig Havn. Men der er fisk imellem planterne, havørreder især…

Der er også en del klipper og store sten hist og her. Alt i alt giver både planter og klipper, et fremragende jagtområde for havørreden til at jage sit bytte i.

Havørrederne kan ofte fanges ved at lade agnen, uanset om der er tale om blink, kystwobler, flue eller orm for den sags skyld, ned imellem klipper og planter. Da der ofte er klart vand, kan man ligeså ofte let se, hvor det at lade agnen falde kan lade sig gøre, under indspinningen.

Det er både muligt at fiske med flue og spin langs fiskepladsen…

Område + parkering ved Sandvig Havn

Denne fiskeplads ligger udfor Sandvig Havn, samt til højre og venstre for.

Der kan parkeres ved havnen her: Parkering

Tilgængelighed

Østsiden kræver generelt waders for at kunne komme ordentligt til, mens både strækningen udfor havnen og mod vest kan affiskes fra land. Der er en del sten at gå på på hist og her, nogle er ret glatte når våde.

Generelt er det let at komme ud og fiske på pladsen, men vær altid opmærksom på de glatte sten.

Den letteste del at affiske er vestsiden, hvor der er mere sandet bund, undtagen langs stenene og senere stranden tæt under land.

Det kan i øvrigt betale sig at medbringe et landingsnet/fangstnet med skaft flere steder her.

Fredningsbælter ved Sandvig Havn

Der er ingen fredningsbælter ved denne fiskeplads.

Årstider

Året rundt – topsæsoner: Forår, vinter og efterår.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, mild/mat orange (Ikke skarp), sort/rød, hvid/lyserød, grøn/brun – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.


Se også denne fiskeplads lige ved siden af denne: Strandvejens Kystplads…