Sinkadusen
Sinkadusen er opkaldt efter den måde denne fiskeplads “kan agere på”. Man kan have dage med mange store havørreder over 60-70 cm. Oftest sker det om foråret og om efteråret. Fiskene kan være så mange, at man bliver halvt rundtosset, som havde man fået en på sinkadusen.
Andre dage er der stille, som i en enhver dansk kirke.
Der kan dog fanges fisk året rundt her, men fiskepladsen er omfattet af et fredningsbælte. Læs mere om det længere nede.. Om sommeren gerne morgen og aften, om vinteren – når solen har stået på nogle dage i streg.
Forårs- og efterårsfiskeriet er nogle år helt sublimt uanset tid på døgnet. Overskyet vejr, er nogen dage bedst.
Strækningen, som ligge lige nord for Tejn, er nem at komme til og forholdsvis nem at affiske.
Område + parkering ved Sinkadusen
Denne fiskeplads ligger ca. 500 m. nord for Tejn.
Der kan parkeres her: Parkering
Tilgængelighed
Man kan både fiske fra land og dyrke vadefiskeri ved Sinkadusen. Fiskene kan stå ret tæt under land, så husk at vade med forsigtighed. Man kan med fordel affiske fra land først og derefter vade ud. Der kan være en del glatte sten, men kun ganske få steder på denne strækning.
Fredningsbælter ved Sinkadusen
Fredningsbælte ved Bakkebæk/Ålebæk fra d. 16. september – 15. januar. For at se og læse mere – skriv Bornholm i søgefeltet i dette link: Fredningsbælter…
Årstider
Året rundt kan der fanges fisk her. Vinterhalvåret på begge sider af fredningsperioden er at foretrække.
Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm
Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.
Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.
Da fiskene i den kolde tid er tæt under land, kan man opleve at fange flere store havørreder med fluestangen her, på en og samme dag.
Besøg denne havn hvor der også kan fanges havørreder, lige ved siden af Sinkadusen: Tejn Havn…