Sorthat Odde

Sorthat Odde

Sorthat Odde, er nok den mindste eller korteste fiskeplads på Bornholm. Odden er nemlig “indhegnet” af 2 helårs-fredningsbælter. Det tager dog ikke meget fra pladsen, som nogle dage kan kaste store og flotte fisk af sig.

Denne lille strækning egner sig mest af alt til et kort pit-stop, 20 kast og derefter videre til næste fiskeplads. Er havørrederne på pladsen, får man ofte kontakt ret hurtigt, er der ingen, ja, så vælger man selv om man vil vente på, at nogle kommer til…

Fiskepladsen her er mest givende forår, efterår og vinter. Brug gerne agn beregnet til lange kast. Selvom havørrederne kan finde på at gå helt inde under land ved Sorthat Odde, så er de for det meste af finde længere ude.

Kystfiskeriet på fiskepladsen er ofte bedst morgen og aften, men der er en del undtagelser, så besøg den også midt på dagen uanset vejr.

En del farvede fisk er at fange i den kolde tid her, men nogle dage kan man også løbe ind i drømmefisken, den store overspringer. Læs mere om forskellen på de stadier en havørred kan være i via. denne artikel: Kystfiskeri – regler og info…

Område + parkering ved Sorthat Odde

Denne fiskeplads ligger 500 meter vest for Sorthat.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Sorthat Odde er nem at komme til og nem at affiske. Her kan fiskes fra land. Under dage med lavt vand, kan man vade et stykke ud.

Fredningsbælter ved Sorthat Odde

Helårs-fredning ved Bagge Å og Blykoppe Å (Året rundt) For at se og læse mere – skriv Bornholm i søgefeltet i dette link: Fredningsbælter…

Årstider

Året rundt.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød – på blink, kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink, kystwoblere og fluer


Læs mere om agn til kystfiskeri efter havørreder på Bornholm: Fiskegrej til kystfiskeri…